mandag den 28. maj 2012

Palægade

Jubiii, så fik vi nøglen til vores nye drøm! I fredags kl 11 nul dut, og siden har vi knoklet. En kæmpe tak til begge sæt svigerforældre -uden jer var vi ikke kommet så langt!



Det er noget af et håndværker køb, men så får vi det lige som vi vil have det -det tager bare lidt længere tid!
Det er et dødsbo, hvor damen der har boet i det ikke har lavet noget ved det! Så siden 1978 hvor hun købte det, er der ikke blevet malet, renoveret og lign. -dog er der sat et nyt hegn op til naboen i 1994 :)
Så såvel ude som inde er alt tilgroet, beskidt og trænger til en virkelig kærlig og hård hånd!

Køkkenet -alt skal væk pånær dette skab, som skal indeholde noget af mit kreagrej

Badeværelset på 1. sal -alt skal væk
Huset ligger på en blind vej med sti system rundt om, lige midt i byen. På gåafstand er der: 2 minutter til toget/bus, 2 minutter til indkøb/torvet, 5 minutter til Gråsten Slot, 5 minutter til skole/bibliotek/hallen, 10 minutter til børnehave -a'men vi glæder os SÅ meget til at komme til stads og ikke skulle tænde bilen for lige at hente et rugbrød eller aflevere Thea i børnehave!

Forhaven

Baghaven -huset råber jubii luft!
Så kom der et par Faber markiser frem
Når vi engang er færdig med huset er det faktisk kun ydrevægge som er oprindelige...
Vi vil have græs i det hele, dog med hæk rundt om huset og æbletræet blive stående. Så ungerne har et sted til sansegyngen og et klatretræ og jeg kan lave æblegele og -saft.
Thea hygger i sansegyngen mens vi knoklet i haven
I næste uge begynder håndværkerne. Muren skal fjerne nogle sten, så vi kan få større og flere vinduespatier samt døre. Tømrene skal igang med at sætte de nye vinduer i, samt lægge nyt tag på huset. På sydsiden af huset skal vi have monteret solceller til el.

I næste weekend er vi 10 mand stærk der skal igang med at rydde hele 1. salen. Alt skal ud! Så kan vi få isoleret efter de nye regler, få rumindeling som vi vil have det samt et nye badeværelse.

Thea tegner med kridt, lige for tiden er SOL et hit

Om en måned skal vi være ude af vores gamle hus, så vi skal have lavet så meget som mulig i det nye! -derfor vil der være stille her på bloggen... -MEN I skal ikke snydes for billeder. Lover at vise jer 'før og efter' billeder (før eller siden) :)

4 stk. stole med løvefødder. En antik chaiselong. SOLGT
Nu vil jeg igang med at pakke flere flyttekasser... Kan I have en dejlig dag!
Smil fra Pia
Send en kommentar
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...